Martin Jensen og Kai Grevsen, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet, Aarslev.28. SEPTEMBER 2017 FOREDRAG: FRA PLANTEMEDICIN TIL FØDEVARER – BIOAKTIVE STOFFER I PLANTER Seniorforskerne Martin Jensen (t.v.) og Kai Grevsen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Aarslev, holdt foredrag for 50 interesserede i Borgerhuset i Rudkøbing. Aftenen bød bl.a. på smagsprøver af to typer stevia samt mulighed for at dufte til kinesisk malurt. Studier har vist, at kinesisk malurt indeholder stoffer, der kan bekæmpe både bakterier og parasitter. Det kan du læse mere om her. Martin Jensen fortalte ligeledes om sin forskning i ramsløg. Det kan du læse mere om her.

 

Haveindvielse-3.9.20173. SEPTEMBER 2017 INDVIELSE AF HAVEN FOR NERVESYSTEM OG BEVÆGEAPPARAT Grev Christian Ahlefeldt-Laurvig, nabo til Medicinhaverne og næstformand i foreningen bag haverne, stod for den officielle indvielse af Haven for nervesystem og bevægeapparat. Ca. 100 var mødt op for at fejre begivenheden. Grev Christian fik havesaksen, som han skulle klippe en guirlande over med, overbragt på en fin, rød silkepude af Gunvor Rosell fra Havegruppen. Den røde “saksepude” bliver brugt hver gang en ny have indvies. Første gang var da Haven for åndedræt og kredsløb blev indviet i september 2010.

 

WEB Havegruppen-i-Landbohøjskolens-have17. AUGUST 2017 HAVEGRUPPENS SOMMERUDFLUGT Alle i Medicinhavernes havegruppe arbejder frivilligt og ulønnet. Til gengæld bliver man hvert år i august inviteret på en udflugt og i december til julefrokost. I år gik sommerudflugten, der blev afviklet 17. august, i bus til hovedstadsområdet, hvor gruppen besøgte Landbohøjskolens have (billedet), Pometet i Høje Tåstrup – det er herfra vi får grundstammer til de årlige podekurser – og Valbyparken, som Jann Poulsen, der har tegnet og planlagt Medicinhaverne, har været projektleder på. Se hvordan du bliver medlem af havegruppen her.

 

WEB-Plantemarked-gæster-28

28. MAJ 2017 PLANTEMARKED Medicinhavernes årlige plantemarked – det femte af slagen i havernes historie – var som sædvanlig velbesøgt og de godt 400, der lagde vejen forbi haverne, handlede masser af planter. Blandt de mange gæster var en familie, der kom helt fra Ølgod for at købe lakridsrod. Der var 21 boder med planter og ting, der relaterer sig til haven. For første gang forsøgte Medicinhavernes havegruppe sig med salg af kaffe/te og kage, og det var et populært tiltag.

 

 

 

8. APRIL 2017 BESKÆRING Vejret var koldt og blæsende, da 31 medlemmer og andre interesserede var mødt op i Medicinhaverne for at lære om beskæring. Underviser var havearkitekt Jann Poulsen, Svendborg, der er medlem af Medicinhavernes havegruppe og i øvrigt også medlem af bestyrelsen. På grund af det kolde vejr blev kaffe og hjemmebag indtaget i laden, der til daglig fungerer som redskabsrum og kantine for havegruppen.

 

 

 

WEB-Jann-Poulsen,-Peder-Lollesgaard-og-Aage-Hansen-underviser-i-podning.-18.03

18. MARTS 2017 PODEKURSUS. 30 deltagere mødte op i Borgerhuset i Rudkøbing for at lære at pode frugttræer. Og der blev podet til den store guldmedalje under vejledning af Jann Poulsen, Peder Lollesgaard og Aage Hansen. Medicinhaverne havde indkøbt podestammer, og der var mulighed for at pode både gamle langelandske sorter og moderne sorter.

 

 

 

WEB Charlotte-Bøgh-holder-foredrag-09.039. MARTS 2017 FOREDRAG. 45 deltagere hørte i Borgerhuset i Rudkøbing etnolog og nødhjælpsarbejder for Red Barnet i 25 år, Charlotte Bøgh, fortælle om brugen af planter og plantemedicin i nogle af de lande, hun har arbejdet i: Kasakhstan, Mali, Sydsudan, Etiopien og Libanon. Charlotte Bøgh viste mange smukke billeder, og alle fik to små poser frø, som Charlotte havde købt og taget med hjem. Det bliver spændende at se, om der kommer en masse tropiske planter på Langeland i den kommende tid.

 

 

 

WEB-Mads-Rosell-Jørgensen-(i-midten)-forlader-bestyrelsen,-22. FEBRUAR 2017. GENERALFORSAMLING. Hele 47, eller ca. en fjerdele af alle medlemmer, mødte op til generalforsamling i Borgerhuset i Rudkøbing. Formand Helle Ravn kunne indlede med at fortælle den kun få timer gamle nyhed om, at Medicinhavernes havegruppe havde fået overrakt Fyns Amts Avis’ Den Sydfynske Initiativpris på 30.000. Det blev i pausen fejret med bobler, kaffe og ikke mindre end FIRE slags kage. 2016 har været et godt år for Medicinhaverne. Godt 6000 betalende gæster gik gennem de hvide låger.  Der har også været fremgang i medlemstallet, der er på lige knap 200.  På billedet til venstre ses i midten Mads Rosell Jørgensen, der forlod bestyrelsen efter at have været med fra starten 8. april 2008. I stedet blev Jann Poulsen valgt. Der var genvalg til Stig Joensen og Ole F. Jacobsen. Du kan læse formanden beretning her.

 

 

web-katost-paa-kaloe23. NOVEMBER 2016. FOREDRAG OM LÆGEPLANTER FØR OG NU. Foredraget havde små 50 tilhørere, der fik en underholdende aften i selskab med biolog og naturprojektmedarbejder ved Nationalpark Mols Bjerge, Jens Reddersen. I Middelalderen var lægeplantehaver kun for konger, adel og gejstlighed, men den reformivrige pastor Begtrup forsøgte at forbedre bøndernes forhold, bl.a. ved i 1760 at lave en have med ”Medicinske Urter” til inspiration for bønderne. Jens Reddersen fortalte også kort om sygdom og helbredelse førhen og baggrunden for udtryk som ”der skal skarp lud til skurvede hoveder” og ”med ondt skal ondt fordrives”. Endelig fortalte han om reliktplanter fra Mols Bjerge – især fra Kalø Slotsruin, hvor 15-20 lægeplanter har overlevet siden 1660, da borgen blev forladt.

 

 

Monsterparken i Italien.19. OKTOBER 2016. FOREDRAG OM STORE PARKER I EUROPA. Formanden for Medicinhaverne i Tranekær, havehistoriker og tidl. museumsinspektør Helle Ravn rejser meget – og gerne langt – for at få endnu mere viden og nye inspirerende have- og parkoplevelser. Og kameraet er altid med. Aftenens foredrag, som havde 20-25 deltagere, bød på masser af smukke billeder af monsterhoveder hugget ud i klipperne, en kunstig vulkan, vandkunst, orangerier, forgyldte skulpturer og kinesiske pavilloner. Ting som findes i en række store parker ved slotte og paladser rundt om i Europa. I løbet af foredraget tog Helle Ravn tilhørerne rundt i parker – fra Sct. Petersborgs overdådighed til engelske landskabsparker, franske stilparker og danske parker som Frederiksborg og Liselund.

 

 

GitteDalskov-viser-medlemmer-rundt-21.08.201621. OG 28. AUGUST 2016 MEDLEMMER PÅ GRATIS RUNDVISNING
Som noget nyt tilbyder vi fremover, som en del af medlemskabet af Medicinhaverne, en årlig gratis rundvisning. Det benyttede 19 sig af, og de fik serveret morgenfruete krydret med bl.a. mynte og citronverbena. De fik også mulighed for at prøvesmage den gamle gulerodsort, Daucus carota ssp. sativus “Valoria”, som vi dyrker i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Gitte Dalskov, der stod for de to rundvisninger, medbragte desuden smagsprøver på moderne gulerødder, så der var mulighed for at sammenligne smagen på den gamle sort og de moderne gulerødder. Og der er stor forskel, var deltagerne enige om. Den gamle sort indeholder masser af bitterstoffer, som har gavnlig indflydelse på Diabetes 2.

 

 

Plantemarked 2016450 TIL PLANTEMARKED I MEDICINHAVERNE 29. MAJ 2016
Der var rigtig godt gang i plantesalget, da Medicinhaverne søndag 29. maj 2016 fra kl. 11.00-14.00 afviklede sit årlige plantemarked og Åben Have-arrangement med gratis adgang til haverne. 450 gæstede i løbet af de tre timer Medicinhaverne, og ca. 50 var på rundvisning med urteeksperten Rikke Goerlich, der bl.a. er kendt fra tv-serien ”Urt”.

 


 
LOGO-100KBEKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 12. APRIL 2016
Den ekstraordinære generalforsamling, der blev afviklet 12. april 2016 i Medicinhaverne, var lovligt indkaldt med annonce i Øboen og mail til samtlige medlemmer. Navneskiftet og de øvrige ændringer blev enstemmigt vedtaget. De nye vedtægter kan ses her.
Bjarne Møller Petersen ønskede ordet. Han redegjorde for foreningens stiftelse og de praktiske ændringer af foreningens virke, der skete, da CEBI Invest ApS blev udskilt. Bjarne Møller Petersen bifaldt navneskiftet.

 

 

Podekursus 19. marts 2016 i Borgerhuset i RudkøbingPODEKURSUS 19. MARTS 2016
42 deltagere podede på livet løs, da Peder Lollesgaard og Aage Hansen lærte fra sig i Borgerhuset i Rudkøbing. Hele 25 måtte vi desværre sige nej til, fordi der ikke var plads, og fordi Peder og Aage ikke kunne servicere flere kursister. Interesserede får chancen igen i 2017, hvor vi gentager kurset for fjerde gang.

 

 

 

 

LOGO-100KB
GENERALFORSAMLING 16. MARTS 2016
28 deltog i generalforsamlingen, der blev holdt i Borgerhuset i Rudkøbing. Helle Ravn blev genvalgt som formand. Christian Ahlefeldt-Laurvig, Kirsten Jørgensen og Max Jørgen Fischer blev genvalgt til bestyrelsen. Lene Anker blev genvalgt som suppleant, og Tommy Rasmussen blev genvalgt som revisor. Foreningen har pr. generalforsamlingsdatoen 174 medlemmer. Kontingentet fastsattes uændret til 150 kr. årligt pr. husstand. Bestyrelsen foreslog omfattende vedtægtsændringer, bl.a. at foreningens navn fremover kun er Medicinhaverne i Tranekær. Vedtægtsændringerne blev vedtaget og skal endeligt godkendes på en ekstraordinær generalforsamling 12. april 2016 i Medicinhaverne, Botofte Strandvej 2A, Tranekær. Du kan læse formandens beretning for 2015 her

 


Jens Soelberg
FOREDRAG: 100 HØRTE OM MEDICINPLANTE-FORSKNING
Hele 100 interesserede mødte op den 3. februar 2016 i Borgerhuset i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing for at høre etnobotaniker Jens Soelberg fortælle om sine forskerrejser til nogle af verdens mest øde og barske områder for at sikre ny viden om medicinplanter.

 

 

 

 

Donationsstander SuperBrugsen

MANGE STØTTEDE MEDICINHAVERNE MED DERES KASSEBON
Fredag den 20. november 2015, Super Brugsen i Rudkøbing.
Alle, der handlede i Super Brugsen denne dag, havde mulighed for at støtte Medicinhaverne uden selv at skulle have penge op af lommen. Man skulle blot lægge sin kassebon i Medicinhavernes rør i den røde donationsstander (se billedet), der var placeret ved kasseområdet. Og det var der heldigvis mange, der valgte at gøre. 9. december 2015 fik Medicinhavernes formand, tidl. museumsinspektør Helle Ravn, overrakt 8533,77 af uddeler Kim Behnfeld.
 

 

Foredrag ved biolog Preben Nielsen om Alkohol og planter i Tranekær Beboerhus den 18. nov. 2015.
FOREDRAG: 46 HØRTE OM OM ALKOHOL OG PLANTER
Onsdag 18. november kl. 19 i Tranekær Beboerhus.
45 hørte biolog Preben Nielsen, Kerteminde, fortælle om alkohol og planter. Medlemmer af havegruppen havde “sat bryg over”, så der var noget at smage på undervejs. Der var mulighed for at smage snaps af valnød, sødskærm, hvidtjørn, ingefær og chili, paradisæbler, og endelig var der mulighed for at smage Lutentrank og polsk brændevin.

 

 

Peter Lollesgaard - redigeret til web i fuld sidebredde LANGELANDS STØRSTE, FLOTTESTE ELLER SJOVESTE GRÆSKAR
Lørdag den 17. oktober 2015 havde langelænderne mulighed for at få bedømt deres hjemmedyrkede græskar. Frivillige i Medicinhaverne har i år dyrket græskar (se billedet af Peder Lollesgaard med græskar til venstre), og det største af dem vejede 57 kg. Om det var rygterne om de 57 kg, der afholdt langelænderne fra at fremvise egne græskar, skal være usagt. Der dukkede desværre ikke nogen op til konkurrencen.

 


 

FruGrøn viser rundt
SPIS LANGELAND
Juni og juli 2015
Seks gange i løbet af juni og juli viste FruGrøn alias idemager Anne Grethe Rasmussen rundt i Medicinhaverne med efterfølgende fællesspisning på det økologiske spisested Sukkerfabrikken i Tranekær.
 

 

 

Plantemarked 31. maj 2015.INDVIELSE AF HAVE 3 SAMT PLANTEMARKED
Søndag 31. maj 2015 kl. 10-15 ved indgangen til Medicinhaverne
Ca. 300 gæstede haverne i forbindelse med indvielsen af Have 3 og det årlige planemarked. 19 boder tilbød planter og andet med relation til haven. Tidligere planteskoleejer Anders Mink, Tåsinge, indviede haven og klippede symbolsk guirlanden, der var lavet af syrener og gyvel. I dagens anledning var der gratis adgang til haverne.

 

 

Leon Brimer-foredragFOREDRAG: DANMARKS VILDE LÆGEPLANTER
Tranekær Beboerhus lørdag 9. maj 2015 fra kl. 14-16.
Leon Brimer er lektor i toksikologi og kemisk fødevaresikkerhed på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, og han er Doktor Pharm. med speciale i planter og deres indholdsstoffer og har også stor viden om planters historiske anvendelse. Leon Brimer udgav sidste år sammen med to kolleger en spændende bog om Danmarks vilde lægeplanter. 61 mødte op for at høre hans inspirerende foredrag.

 

 

Beskærerkursus 11. april 2015.BESKÆREKURSUS
Lørdag 11. april 2015 kl. 10-12 ved indgangen til Medicinhaverne. 45 var heldige at få plads på beskærekurset. Vi måtte desværre sige nej til otte-ti stykker. Jann Poulsen sprudlede af energi og begejstring, så ud over en lærerig dag, blev det også et hyggeligt arrangement, hvor pausen bød på kaffe og Gitte Dalskov og Birte Pranger Rasmussens lækre hjemmebag. Alle deltagere fik et tresiders dokument udleveret med Janns råd til beskæring.

 

 

 

Podekursus 21. marts 2015.PODEKURSUS
Lørdag 21. marts 2015 kl. 10-12 i Beboerhuset i Tranekær
Der blev arbejdet koncentreret, da 25 kursister lærte at pode æbletræer – bl.a. flere gamle langelandske sorter – af de to nu pensionerede frugtavlerne Peder Lollesgaard og Aage Hansen, begge Rudkøbing. Flere af kursisterne kom langvejs fra: København, Viborg og Kolding. Peder Lollesgaard indvier kursister i podningens kunst.

 

 

 

Æresmedlem Bjarne Møller Petersen
.
GENERALFORSAMLING
Onsdag 18. marts 2015 kl. 19.00: Borgerhuset i Rudkøbing
Der var mødt 32 til generalforsamlingen. Helle Ravn blev valgt til ny formand i stedet for Bjarne Møller Petersen, der har været formand siden foreningens start i 2008. Bjarne Møller Petersen (billedet til venstre) blev udnævnt som æresmedlem. Nye i bestyrelsen er Stig Joensen, Ole Flintegaard Jacobsen og Max Jørgen Fischer. Lene Anker blev suppleant, og Tommy Rasmussen blev revisor. Anne Jensen, Gustav Kaadtmann og Bjarne Møller Petersen ønskede ikke genvalg, og Anne Mette Wandsøe ønskede at udtræde af bestyrelsen. Mads Rosell Jørgensen blev genvalgt. Christian Ahlefeldt-Laurvig og Kirsten Jørgensen var ikke på valg. Efter generalforsamlingen fortalte Jann Poulsen om udviklingen i haverne og om planerne for Have 5 og 6.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________