Hunde er meget velkomne i Medicinhaverne. Bare de er i snor

91-årige Else fra Esbjerg tager sig et hvil på rollatoren.Det tager én halv til en hel time at gå rundt i Medicinhaverne – alt efter behov.
Betaling for entre (25 kr.) lægges i metalboksen ved indgangen. Der kan også betales med MobilePay med denne femcifrede kode: 43872. Følg anvisningen på skiltet ved betalingsboksen ved de hvide indgangslåger.
Medbring gerne madkurv. Der er borde og stole i flere af haverne. Vi beder blot om, at I rydder op efter jer.
Der er placeret en skraldespand ved indgangen.
Er vejret ikke til udendørs picnic, så er der mulighed for at søge ly i hytten lige inden for indgangen.
Hunde i snor er meget velkomne, men husk hundepose.
Kørestols- og rollatorbrugere kan nemt komme omkring i haverne. På billedet til højre ses 91-årige Else fra Esbjerg, der i sommeren 2017 besøgte haverne og roste de gode forhold for rollatorbrugere.
Grupper har mulighed for GUIDEDE TURE. Læs mere her

 

BEMÆRK: I Medicinhaverne har vi mange giftige planter og bær. Vi anbefaler derfor, at man ikke spiser bær og planter.

 

Tranekær Slot
FIND OS
Medicinhaverne er anlagt på en skråning lige syd for Tranekær Slot. Adressen er Botofte Strandvej 2A. Kommer man fra syd, drejer man til højre lige før slottet (følg skiltet) og 100 meter henne igen til højre (følg skiltet). Indkørslen er lige over for Tranekær Slotspark/TICKON.
Der er mulighed for at tage Bus 913 fra Rudkøbing mod Lohals og stå af ved slottet, hvorfra der er ca. et par hundrede meter til Medicinhaverne. Se køreplan her
GPS-info: Lat 55.0011, Lon 10.8739

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
_______________________________________________________________________________________________________________________________________